Først og fremmest er det vel på sin plads at sige godt nytår til jer alle sammen. Jeg håber i er kommet godt ind i det nye år. De billeder jeg har set på fjæset tyder i hvert fald på at det var muntert for en del af jer.
Audrey og jeg tog til Quebec et par dage før jul, så det har været en forholdsvis lang og egentlig ikke voldsomt tiltrængt ferie for mig. Jeg følte inden ferien, at jeg endelig sådan for alvor havde fået hul på jobsøgningen, så det var en smule irriterende pludselig ikke at kunne køre 100% på, eftersom det er de færreste virksomheder der har nogen interesse i at ansætte lige op til en juleferie. Men det var jo ikke ligefrem noget jeg kunne gøre det store ved, og jeg har jo heller aldrig været typen der brokkede mig over at holde fri. Og så var Audrey naturligvis glad for at kunne tage tilbage, eftersom hun ikke ligefrem har haft meget spændende at lave i december måned.
Jul i Quebec er meget ligesom jul i Danmark. Det foregår i familien og handler egentlig mest om bare at æde og drikke. Så det gjorde vi. Lillejuleaften tog Audrey og jeg ud at kælke med Audreys lillebror Vincent. De mente ikke der heeeelt var sne nok til det, og det sagde de seriøst mens jeg stod i sne til over knæene. Det bliver i øvrigt ved med at sne herovre, og der har mere eller mindre været kronisk snestorm siden den første sne faldt. Det er lidt vildt at se, at de lokale er mere eller mindre komplet kolde overfor det og bare fortsætter deres normale gøremål som om intet hænder. Jeg har set folk cykle, jogge i shorts, holde garagesalg, flytte og meget mere, alt sammen under snefald der ville lukke Danmark komplet. Kulden generer heller ikke folk synderligt, selv om der indtil flere gange har været mere end 20 graders frost allerede. Lige nu er det svært at forestille sig, at den her by oplever væsentligt varmere somre end vores egne i Danmark. Rekorden mens jeg har været her er minus 27, og selv om folk da nok tog et tørklæde op for munden, forhindrede det bestemt ikke gaderne i at være fulde med mennesker.
Juleaften havde jeg lovet at lave dansk julemad til hele familien (Audrey, mor, far, lillebror, storesøster, storebror samt storebrors kæreste). D. 24. har man ikke de helt vilde traditioner i Canada, ud over at man traditionelt bliver oppe til det er midnat og derefter åbner gaver. Det er endda helt normalt bare at spise en eller anden tilfældig middag om aftenen, og det kunne jeg selvfølgelig ikke finde mig i. Jeg brugte det meste af eftermiddagen på at lave mad og hyggede mig ganske gevaldigt. Jeg fandt endda den der Gnags sang med musene i spanden med mælken (som ingen aner hvad handler) på youtube.
Middagen gik godt, og frikadeller med grønlangkål, kamsteg med sovs og kartofler samt stegt flæsk faldt i særdeles god jord. Vi gad i den sidste ende ikke rigtig vente til midnat med at åbne gaverne, så vi gik i gang lidt tidligere. Audreys familie er som så mange andre nået til det punkt hvor børnene er for gamle til at gide julegaver og det mere eller mindre bare er en plage. Men Audreys mor havde heldigvis været god til at købe en masse små sjove gaver, der gjorde at seancen ikke i nær så høj grad fik det der ”nåh hvad har du så købt til mig i år? Nææh, sokker!” præg som jeg tror i alle kender så godt. Det var fedt, og hun havde endda været så sød også at købe små gaver til mig. Der er ingen tvivl om, at den første ting der skal ske når jeg får et job er, at der skal betales en smule tilbage med en god middag ude i byen.
D. 26 var hele familien inklusiv onkler, tanter, kusiner, fætre osv. samlet hos Audreys forældre. Det var en rigtig hyggelig dag. Jeg kan i hvert fald stadigvæk tælle de personer i familien jeg ikke rigtig holder af på en finger, så det er vel alt i alt ikke så dårligt. De fleste af dem kender jo efterhånden til mig, men jeg måtte alligevel forklare mangt og meget om mig selv og Danmark til en hel del forskellige mennesker i løbet af dagen. Det gjorde nu ikke så meget, og det var en rigtig god mulighed for at få snakket en masse fransk.
Dagen efter havde Audrey og jeg besluttet at jeg skulle lære at stå på ski. De af jer der kender mig godt ved jo, at jeg ikke ligefrem var en ørn første gang jeg prøvede det, så det var med en smule skepsis at jeg satte mig ind i bilen og vi kørte op til Mont St. Anne (som jeg tidligere har beskrevet her på bloggen) nord for byen. Lifterne på de pister folk bruger på at lære er gratis, og da jeg samtidig kunne låne alt udstyr fra Audreys brødre (eller far) var det ganske gratis. Efter en lidt famlende start på skiene fik jeg faktisk bemærkelsesværdigt godt styr på det til sidst, og jeg tror selv Audrey var en lille bitte smule stolt af mig, selv om hun kedede sig bravt det meste af tiden. Hun er jo mere eller mindre født med ski på, så det var faktisk rigtig sødt af hende at bruge en hel dag på bare at trille ved siden af mig og fryse. Vi har aftalt at det skal gøres igen snart, og så kan vi forhåbentlig komme lidt højere op på bjerget, så hun ikke behøver at kede sig nær så meget.
Vi havde overvejet om vi skulle holde nytårsaften i Montreal og invitere nogle af Audreys venner fra Quebec med til byen, men vi endte i sidste ende med at blive i Quebec, da det var både billigere og da der var flere mennesker vi kendte. Vi spiste middag sammen med et par af Audreys veninder og nåede at drikke os godt fulde inden vi tog ind til en større gadefest inde i midtbyen. Der var vi klokken tolv, og det var faktisk lidt af en fest med folkemusik, folk der dansede og meget mere. Jeg har aldrig været vild med nytårsaften, for jeg synes det er overvurderet og folk har altid nogle store forventninger om at det skal være ih og åh så specielt. Men det var alligevel rigtig sjovt, og så tilbragte jeg for andet år i træk aftenen udenfor Danmark (Edinburgh sidste år til de af jer der ikke husker det). Hvem ved hvad det bliver til næste gang?
I Audreys familie er der af alle dage i hele verden tradition for at mødes til middag d.1. januar om aftenen. Det virkede på mig og mine tømmermænd en smule sært, specielt da der kom både whisky, øl og vin på bordet. Jeg tror det er første gang jeg nogensinde har drukket alkohol den dag, men så har man jo prøvet det med.
Dagen efter havde Audrey og jeg aftalt med Audreys gode veninde Marie-Eve at vi ville tage ud til sidstnævntes bedsteforældre på landet og sige hej. De bor på en mindre gård og beskæftiger sig som pensionister med et fritidslandbrug hvor de producerer ahornsirup. Mest af alt tog vi derud, fordi det også gave os muligheden for at prøve at køre på snescooter (eller ”ski-doo” som det hedder herovre). Det var for at sige det ligeud skide skægt og faktisk slet ikke så svært som det ser ud. Naturen var fantastisk og gården ligger lige for foden af et forholdsvist højt bjerg (hvad ved jeg, 500 meter måske). Vi skal helt sikkert derud igen til foråret, for det må ganske enkelt være fantastisk når træerne blomstrer og de begynder at tappe træerne for sukker.
Bedsteforældrene var noget af det sødeste og mest bondske jeg nogensinde har mødt. Selv Audrey forstod ikke bedstefarens fransk, og bedstemoren havde øvet engelsk i flere år med nogle veninder, hvilket blot havde resulteret i, at de havde udviklet deres eget svært forståelige sprog der var en blanding af engelsk, fransk og noget helt tredje som ingen forstod. Sammen med alle de andre folk fra egnen vi mødte på vores snescooter tur var de mere end nogle andre virkelig interesserede i hvad jeg nu var for en. I det hele taget er folk næsten uden undtagelser virkelig, virkelig søde og gæstfrie i Quebec, og da vi kom tilbage til gården havde bedstemoren skrevet et kort til mig på gebrokken engelsk hvor der stod at jeg var virkelig ”loveable” og at de var meget meget glade for at have mødt mig. Vi blev bespist og fik ahornsirup til den store medalje med derfra. Bonderøve til benet og rørende ud over alle grænser.
Nu er Audrey og jeg så tilbage i Montreal, og i morgen har Audrey sin første undervisningstime på Université de Montreal. Jeg tror hun er glad for endelig at komme i gang med noget, selv om hun er en smule usikker på om det er det rigtige. Vi får se, og det er jo ikke noget der ikke bare kan laves om, hvis psykologi viser sig ikke lige at være det fedeste i verden.
Jeg selv arbejder på livet løs med jobsøgning, og der er nogle ting i støbeskeen der ser forholdsvis lovende ud. Det skal i naturligvis nok høre mere om hvis det går som jeg håber.
Endnu engang godt nytår til jer alle sammen. Og få så købt de flybilletter herover Thorbjørn, Torben, Toke, Anders, Gumme, Andreas, Signe, Selina, Mia, Mette og hvor i ellers bor. De er dirt cheap, specielt hvis der flyves ud fra London med Air Transat. Sæt i gang.
/Thomas
Hansen på ski, ja der kan man bare se. Det lyder til du har det rigtig fedt i Canada Hansen. Håber snart du finder noget at rive i
Vi savnede dit svin m.m. til hoolefrokosten
Ej mand, hvor ser det hyggeligt ud! Og du står på ski præcis som jeg gør
Hvorfor f… har du ikke vanter på knejt?
Ærgerligt, at jeg ikke var der til skype-samtale i julen. Det lyder til, at I fik brugt den moderne teknologi helt optimalt.
Canada er et muligt rejsemål så snart der igen kommer noget, der ligner penge på kontoen!
Hil Audrey mange gange.
Mette